Værs’go: Tre gratis værktøjer til frivillige ledere

LEDELSE: Her er tre ledelsesværktøjer - lige til at printe ud - udviklet af Roskilde Festival og Tuborgfondet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I et nyt antropologisk studie af frivillige ledere har konsulentvirksomheden Antropologerne i samarbejde med Roskilde Festival, Tuborgfondet og seks frivillige foreninger udarbejdet tre ledelsesformer, seks ledertyper og tre konkrete ledelsesværktøjer.

Det skal være med til at give frivilligledere større indsigt og støtte i ledelse af frivillige, fortæller folkene bag materialet. Og det hele er ganske gratis.

“Alle værktøjer er fysiske, intuitive og nemme at printe ud. Alle kan bruge dem. De er udviklet sammen med frivillige ledere til frivillige ledere baseret på deres konkrete behov,” siger Gitte Mikkelsen, der er er senioretnolog og projektchef hos Antropologerne.

Feltarbejdet afslørede uklarheder
Hun har sammen med et hold af etnologer og antropologer lavet feltobservationer og interviews med frivilligledere og frivillige under Roskilde Festival i 2016 og 2017 samt faciliteret en række workshops med frivillige foreninger for at finde frem til foreningernes behov for ledelsesværktøjer og viden.

“Vi har ikke opfundet noget komplekst, men alle tre værktøjer er noget praktisk og konkret, som de frivillige ledere har haft brug for. De har bare haft svært ved at finde en måde at organisere det på, for det kan være svært at finde tiden til at lave formatet og samtidig få det indarbejdet i arbejdet,” siger Gitte Mikkelsen om de tre ledelsesværktøjer til frivillige ledere.

Læs studiet og download værktøjerne her.

Antropologernes feltarbejde viste, at der ofte ikke var en fast måde at lede på i mange af foreningerne. Det gode ved det er, at det kan være ret dynamisk afhængig af den enkelte leder. Det negative er, at det kan være meget uklart, hvad der forventes af både den frivillige leder og den frivillige, når der ikke er en fælles tilgang eller et fælles sprog, fortæller etnologen.

“I vores arbejde kunne vi se, at der var mange gode og stærke ledere. Men typisk arbejder de enten med ledelse til dagligt eller har mange års erfaring med frivillig ledelse. Mange af de nye ledere var usikre på, hvad der var det rigtige at gøre i mange situationer og manglende konkrete værktøjer til at støtte dem,” siger Gitte Mikkelsen.

Stort behov for motivation og fastholdelse
Hun og hendes team har brugt utallige timer på interviews og observation af nogle af de mere end 30.000 frivillige, der besøgte Roskilde Festival i 2016 og 2017. Og behovet for ledelsesværktøjer og viden er nødvendigt, understreger Gitte Mikkelsen.

“De fleste frivillige var motiveret af opgaverne, men der var et behov for at støtte op om gejsten med en god solid ramme,” siger hun og fortsætter.

“Mange af de frivillige ledere fortalte, at de kendte til forskellige bøger om ledelse, men at der bare ikke altid er tid til at læse dem og omdanne teorien til praksis.”

“Viden går tabt”
Tanken med hele projektet er at gøre det nemt og sjovt at lede og derigennem gøre det nemt og sjovt at være frivillig, fortæller hun.

“Et af de store udfordringer viste sig at være, at viden og erfaringer typisk ikke blev skrevet ned undervejs. Så det kræver enten en god hukommelse eller præcis det samme team for at indarbejde forbedring og nye løsningsmodeller år efter år, for at viden ikke går tabt,” siger Gitte Mikkelsen.

I 2016 udviklede Antropologerne sammen med Tuborgfondet, Roskilde Festival og en række andre foreninger de første værktøjer, som blev testet under festivalen i 2016. Herefter gik et større analysearbejde i gang. Og i 2017 var de nye værktøjer klar til at blive testet igen og justeret, så de opfyldte foreningernes behov.

“De her værktøjer lægger op til, at man leder ud fra de samme værktøjer og får et fælles sprog, der styrker fællesskabet med dialog løbende. Vores feltarbejde viser helt tydeligt, at når der er en fælles forståelse for ledelse, og der er plads til dynamisk udvikling og løbende dialog, så sikrer du bedre fastholdelse af frivillige, og engagementet stiger,” understreger Gitte Mikkelsen. 

Forrige artikel Underskriftindsamlinger skaber opmærksomhed, men giver sjældent politisk indflydelse Underskriftindsamlinger skaber opmærksomhed, men giver sjældent politisk indflydelse Næste artikel Når frivilligledelse også praktiseres på toilettet Når frivilligledelse også praktiseres på toilettet
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.