Ungdomsøen er åbnet: Her er de første spæde erfaringer med at engagere Danmarks ungdom

Af Mette Dahlgaard

I mere end tre år har folkene bag Ungdomsøen forsøgt at lære Danmarks ungdom at kende. De har spurgt forskere, holdt workshops på eksempelvis Roskilde Festival og inviteret de unge til arrangementer på det gamle fort for at finde ud af, hvordan man bedst driver en ø sammen med målgruppen. 

For godt en måned siden åbnede Ungdomsøen så endelig. De store visioner om at modne Danmarks ungdom til aktivt at skabe det samfund, de ønsker, er intakte og skal nu føres ud i livet. Men alt er stadig jomfrueligt og påvirkeligt, når man på den måde skifter gear fra vision til handling. Anna Rask Larsen er Ungdomsøens engagementskonsulent og fortæller her om de første erfaringer med en Ungdomsø i drift. 

Vil du opleve Ungdomsøen ved selvsyn? Find ud af hvordan her.

Vigtigt at have bredde i tilbuddene
"Den første læring er, at det er megavigtigt at have en bredde i vores tilbud. For nogle er det en kæmpe ting bare at komme ud på øen og snuse til, hvad der foregår. Andre kommer med en masse ideer og gåpåmod."  

Selvom de to grupper af unge har forskellige tilgange, kan man godt lave fælles arrangementer, hvor de forskellige kompetencer og præferencer hos de unge kommer i spil, uddyber Anna Rask Larsen:

"I ugerne op til åbningen af øen åbnede vi eksempelvis kontoret for unge, der kan lide at planlægge og lave indhold og tog dem med helt ind i hjertet af udviklingen. Derudover var der også mulighed for at møde op i dagene op til åbningen og melde sig til en afviklingsopgave."

For unges engagement er meget forskelligt og styret af blandt andet alder og erfaring. Dem, som i første omgang gerne ville snuse lidt til øen og de muligheder, der findes derude, kunne melde sig til at stå i kiosken, være i køkkenet, eller være den, der lavede vagtplaner i Excel. Håbet er, at en blød opstart som eksempelvis under åbningsarrangementet vil få unge til at vende tilbage til nye og andre projekter.  

"I det projekt havde vi 350 frivillige engageret, og der ramte vi en mangfoldig gruppe af unge, som jeg er ret glad for, og som på mange måder var en miniudgave af det, vi på lang sigt gerne vil med Ungdomsøen." 

Sådan ledte Ungdomsøen efter frivillige til åbningen.

"Ung for ung" betyder ikke nødvendigvis uden voksne
Et af Ungdomsøens dogmer er "Ung for ung". Men de første erfaringer viser også, at det kan være svært at finde en balance mellem at give de unge ansvar uden samtidig at give dem så åbne rammer, at de ikke kan løfte projektet, påpeger Anna Rask Larsen. 

Læs om Ungdomsøens fem dogmer her.

For nogle unge i målgruppen finder tryghed i at få en defineret opgave, mens andre motiveres af, at de kan være med til at sætte rammerne. Målgruppens mangfoldighed betyder, at man som ansat må fornemme, hvor man skal træde til med råd og vejledning. For der findes ikke one-size-fits-all-løsninger, når man har med unge at gøre. 

"De unge får ansvar, får medbestemmelse og det skal være på deres præmisser. Men det er ikke det samme som, at der ingen rammer er. Vi skal hjælpe de unge med at sætte klare og sætte konkrete rammer, for derigennem at sikre, at det bliver en succesfuld oplevelse for dem," siger hun.  

Når unge skal guides til at finde rammerne for deres projekt, hiver Anna Rask Larsen forskellige værktøjer frem. Nogle gange er en dialog om formål og barrierer nok. Andre gange kan det være nyttigt at bede dem udfylde en projektbeskrivelsesskabelon eller koble dem sammen med fagpersoner med viden om netop deres projekt. Det kan være Ungdomsøens såkaldte kernepartnere, der træder til med sparring. 

Eksempelvis har kernepartneren Højskolerne delt ud af deres eksperterfaring med demokratiske processer og metoder til de unge, der planlægger Ungdomsøens ø-råd. Det er det forum, hvor de unge på tværs af alder og interesser sætter hinanden stævne fire gange årligt for at drøfte drømme og visioner for Ungdomsøen. 

Vil du læse mere om Ungdomsøen, kan du tage med Altinget på reportage her.

Tal med unge om deres forventninger
At lave projekter og aktiviteter, som andre unge kan samles om, er slet ikke nemt, og der har også været projekter, der er løbet ud i sandet. Enten fordi praktiske udfordringer spændte ben, eller fordi projektet ikke havde den appel, som de unge arrangører drømte om. 

Derfor råder Anna Rask Larsen også andre, der arbejder med unge, til at være tydelige om eksempelvis økonomiske og tidslige rammer. Det er også vigtigt, at gruppen af unge sætter ord på deres egne ressourcer og opgaver. For det er vigtigt at få afklaret, hvad der er en succes i deres øjne, og hvordan de når derhen.

"Learning by doing er et andet af Ungdomsøens dogmer, så kræfterne er dog aldrig spildte, selv når det går skævt," indleder Anne Rask Larsen og forklarer videre: 

"Men vi skal forsøge at understøtte med viden og erfaring, så vi ikke ender med skuffede unge. Det handler eksempelvis om at hjælpe dem til at forventningsafstemme, hvor mange kræfter der skal lægges i et projekt for at nå målet. Øvelsen er jo, at de skal have mod på og lyst til at kaste sig ud i nye projekter – også de vilde projekter." 

Det faste koncept 
Selvom Ungsomsøen på mange måder handler om at sætte nye skibe i søen og være en kreativ legeplads, så har projekter med kontinuitet vist sig også at give stor værdi. 

Som når unge hver anden tirsdag mødes på øen alene med det formål at løse konkrete opgaver som eksempelvis at bygge sheltere. 

"Det har en værdi, at de unge ved, hvor meget arbejde de binder sig til. Det bliver overskueligt for dem. De ved også, at selvom de måske bliver forhindret i en periode, så kører projektet videre, og de kan bare dukke op, når de kan være med igen," siger Anna Rask Larsen.

Se mere om tirsdags-arrangementerne her.

For unge er ikke anderledes end andre. Livet går op og ned, og det kan være udfordrende at fastholde dem. De faste koncepter bliver en uforpligtende måde at holde kontakten mellem unge og Ungdomsøen på. Værdien af faste koncepter er endnu et vigtigt læringspunkt, som folkene bag Ungdomsøen tager med sig. 

En fælles medieplatform
Når man har med unge at gøre, er det åbenlyst, at man skal være til stede på sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. For det er der, de unge orienterer sig. 

Ungdomsøen indfanget gennem de unges kameralinse. Se intagramprofilen her.

Det kan derfor synes paradoksalt, at Ungdomsøen først for nylig oprettede en lukket facebookgruppe for de unge, som er engageret på øen. Og det var et blindt punkt, som de unge selv påpegede på deres "ø-råd". Indtil da havde hvert projekt sin egen lille facebookgruppe, og de følte sig mangelfuldt orienteret om, hvad der ellers foregik på øen. 

Den store, fælles højtaler på tværs af de forskellige former for frivillighed har vist sig at være vigtig nu, hvor øen er åben for alle. Og set i bakspejlet burde den fælles kanal have været etableret fra begyndelsen, medgiver Anna Rask Larsen. For det første har det forbundet de mange brugere, der til tider har følt sig ufuldstændigt orienteret om, hvad der ellers foregik på øen. For det andet er det målet, at det skal give en større følelse af fælles samhørighed: 

 "Platformen giver de unge muligheden for at føle, at de er del af et større fællesskab, når de ser, hvor mange andre der er engageret omkring øen. Selvom det ikke er andre unge, de nødvendigvis kender, så bliver de alligevel lidt tændt af, at der er så mange involverede. Og vores mål er jo netop også at skabe relationer på tværs af interesser," forklarer Anna Rask Larsen.

Find øens facebookside her.