I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet
(Foto: Colourbox)
SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Foreningsdanmark har historisk set afspejlet de sociale skel, som præger resten af samfundet. Tidligere har især de mest privilegerede grupper i samfundet også været dem, der i højest grad engagerede sig i frivilligt arbejde. Forskerne har typisk forklaret den sociale skævhed med, at ressourcestærke personer er mere efterspurgte som frivillig arbejdskraft og samtidig råder over det overskud (både økonomisk og socialt), som det kræver at engagere sig i en forening.
Nye tal fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017 viser imidlertid, at den sociale skævvridning af Foreningsdanmark er mindsket, og forskellene mellem rig og fattig er i dag meget små, når det handler om, hvem der deltager i foreningslivet.
Her får du et overblik over nøgletallene, som viser den markante ændring af Foreningsdanmarks sociale landskab.
Flere med lave indkomster er medlem af en forening
For knap 30 år siden i 1990 var kun halvdelen af borgerne i gruppen med de laveste indkomster medlem af en forening. I 2017 var tallet 86 procent. I samme periode har andelen af personer i den mest velbjærgede del af befolkningen, som er medlem af en forening, ligget stabilt (fra 91 procent i 1990 til 95 procent i 2017).
Udjævningen af de sociale skel mellem rig og fattig i foreningslivets skyldes således først og fremmest, at gruppen med relativt lave indkomster i langt højere grad er tilbøjelig til at melde sig ind i en forening i dag.
Præcis samme tendens tegner sig, hvis man kigger på uddannelsesniveauet. I 1990 var danskere med lang videregående uddannelse i langt højere grad tilbøjelige til at melde sig ind i en forening, end danskere, som kun havde en grundskole- eller gymnasieuddannelse. I 2017 var forskellen mellem de to grupper nærmest ikke eksisterende (86 procent af danskere med en grundskole- eller gymnasieuddannelse var i 2017 medlem af mindst én forening, mens det samme gjaldt for 91 procent af danskerne med en lang videregående uddannelse).
Ressourcesvage arbejder i lige så høj grad frivilligt som ressourcestærke
Forskellene mellem rig og fattig er også blevet mindre, når det handler om, hvem der udfører frivilligt arbejde. Gabet er både blevet lukket, fordi gruppen med de højeste indkomster især siden 2008 har oplevet et relativt stort fald i andelen, der arbejder frivilligt, mens gruppen med de laveste indkomster i stigende grad har engageret sig i frivilligt arbejde. I 1990 havde 14 procent af danskerne med de laveste lønninger udført frivilligt arbejde. I 2017 var det mere end hver tredje (35 procent).
Samme mønster går igen, når man ser på gruppen med de laveste uddannelser, som også i 2017 i langt højere grad engagerede sig i frivilligt arbejde, end de gjorde i 1990. Omvendt har en mindre andel af danskere med lange videregående uddannelser udført frivilligt arbejde i 2017 end i 1990, og faldet blandt de højtuddannede er især sket de senere år.
Her kan du læse mere om analysen af Lars Skov Henriksen, AAU og Klaus Levinsen, SDU, der blandt andet belyser årsagerne til, at de sociale skel er blevet mindsket i Foreningsdanmark, og finde flere af hovedkonklusionerne om udviklingen i frivillighed og foreningsdeltagelse fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017.
Og her kan du læse et uddrag af bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017, der bygger på Den Danske Værdiundersøgelse 2017. En tilbagevendende spørgeundersøgelse, som bliver gennemført hvert niende år og beskriver udviklingen i danskernes værdier fra 1981 til 2017. Boguddraget handler om udviklingen i frivilligt arbejde.
Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa
Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor
