Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere

LOKALLOBBYISME: Musikere på Frederiksberg har i flere år forladt kommunen for at finde passende øvelokaler andre steder. Musikforeningen Start! Frederiksberg gjorde politikerne opmærksomme på problemet og præsenterede samtidig en løsning. Det resulterede i godt 10 millioner støttekroner og et blomstrende musikmiljø. Lær lokallobbyisme af de bedste.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Peter Møller er amatørguitarist og er ifølge ham selv virkelig dårlig til at spille guitar. Til gengæld er hans passion for musikken og kulturen i top. Derfor har han sammen med resten af musikforeningen Start! Frederiksberg forvandlet en kommune uden øvelokaler til en kommune med 14 øvelokaler fordelt på tre nyrenoverede bunkere og et moderniseret hus. Alt sammen bygget for kommunale penge og fondsmidler, der overstiger 10 millioner kroner. Her er historien om, hvordan en lille amatørforening satte politisk dagsorden uden at råbe op.

I 2011 beslutter en lille musikforening på Frederiksberg sig for et mål. De vil have øvelokaler i kommunen, så de ikke længere skal tage til nabokommunerne for at øve. Det blev begyndelsen på en seks år lang rejse med masser af succes.

“Hej, vi har en rigtig god ide”
Det første de gjorde var at ringe til musikkonsulenten i kommunen og sige:

“Hej, vi har en rigtig god ide til at få flere øvelokaler i kommunen. Der er et stort musikmiljø, men lige nu rejser musikerne ud af kommunen for at øve, og det kunne være dejligt, hvis de kunne blive på Frederiksberg,” fortæller Peter Møller, der er formand for foreningen Start! Frederiksberg.

Han havde sammen med resten af foreningen afholdt en del musikfestivaler i kommunen, hvor mange af de ansøgende bands kom fra samme postnummer – nemlig Frederiksberg. Peter Møller og resten af holdet satte sig derfor ned og lagde en plan. De vidste, at der var et behov, og at kommunen selvfølgelig var interesseret i at fastholde sine borgere. Derfor brugte de måneder på at finpudse et 150 sider langt oplæg til kommunen. Et oplæg, der i detaljer beskrev alt om teknikken bag et øvelokale, og hvordan de som forening ville organisere sig og drive et øvelokale, hvis kommunen ville støtte initiativet. Musikkonsulenten var positiv, og der blev derfor sat et møde op i forvaltningen.

Kommunen handler hurtigt
“Til mødet lagde vi stor vægt på at fortælle, hvad øvelokaler ville betyde for kommunen og borgerne. Vi fortalte, at det ville give en lang række udadvendte aktiviteter. Når folk øver og dygtiggør sig, kommer der koncerter, festivaler og liv i kommunen," siger Peter Møller.

Inde til mødet vender folkene i Kultur- og Fritidsforvaltningen hver en side i det 150 sider lange oplæg. Peter og teamet har sendt materialet på forhånd, så der er masser af spørgsmål. En af deltagerne på mødet er Simon Aggesen, som er repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Han er begejstret for projektet, og han er samtidig formand for musikudvalget.

“Da mødet er færdig, har kommunen allerede et forslag til en konkret placering. Det kommer helt bag på os, og kort tid efter spørger formanden for musikudvalget, om vi ikke skal tage ud og se på det," fortæller Peter Møller.

Huset de kigger på ser fantastisk ud, og Simon Aggesen melder derfor til forvaltningen, at der skal arbejdes videre med planerne. Det afføder en lang række møder, hvor Peter Møller og foreningen konkretiserer deres projektoplæg.

“Kort tid efter får vi meldingen, at vi har gjort vores arbejde. Nu tager kommunen over og finder ud af, hvad der skal gøres," fortæller Peter Møller.

10 millioner til øvelokaler
Få måneder efter står Peter Møller og foreningen i de tomme lokaler på Frederiksberg. De har med deres 150 siders oplæg overbevist kommunen om, at der skal øvelokaler til kommunen. De har aftalt med kommunen, at foreningen skal drive stedet, og kommunen sørger til gengæld for ombygningen. Et projekt til godt 10 millioner kroner.

“Vi har slet ikke bokset med nogen eller mødt modstand. Det har været op til os at beskrive både behovet og udformningen, så dem, der skulle tage beslutningen, kunne se, at det her giver rigtig god mening. De så, at det ikke bare var en flyvsk ide. Det var et konkret værktøj til at fastholde borgerne i kommunen, og vi havde lavet en konkret plan for dem,” fortæller formanden.

To år senere i marts 2015 står 10 spritnye øvelokaler klar på Frederiksberg. Bygget efter Start! Frederiksbergs tegninger og ideer. Men det stopper ikke her. Allerede i december samme år er alle lokalerne fuldt booket, og der er mere end 150 bands på ventelisten.

“Vi bruger bunkerne”
Start! Frederiksberg går derfor til kommunen igen og foreslår at finde flere nye lokaler.

“I Frederiksbergs udviklingsplan, Frederiksbergstrategien, ligger kultur højt på den politiske dagsorden. Vores projekt harmonerer derfor meget godt med den overordnede vision, som kommunen har,” fortæller Peter Møller og fortsætter:

“Vi kan se, at der er mange bunkere i byen, som kommunen er ved at grave op. Vi foreslår derfor, at kommunen dropper at grave dem op og at vi i stedet omdanner bunkerne til øvelokaler."

Foreningen forfatter derfor et forslag til forvaltning og politikere og foreslår, at man fint kan fortsætte den nuværende omlægning af området ved disse bunkere, men at de gerne vil overtage bunkerne og dermed lave øvelokaler til de mange bands på ventelisten.

Kommunen melder hurtigt tilbage og medgiver, at det er en god ide. De vil igen have Start! Frederiksberg til at beskrive alle detaljer i planen, og i marts 2016 lander det første forslag på kommunens bord.

“Vi sørgede for, at den forskønnelsesplan, som kommunen var i gang med omkring bunkerne, kunne fortsætte. Vi slog derfor på, at bunkerne og øvelokalerne ville få bylivet ind på pladsen, hvor bunkerne er. Det skulle bidrage til det rekreative område og ville betyde musikaktiviteter og liv,” forklarer Peter Møller.

I marts 2017 stod fire nye øvelokaler derfor klar i tre forskellige bunkere på Frederiksberg. Kommunen skød en lille million kroner i ombygningen, og Frederiksberg Fonden støttede med 540.000 kroner.

Men med 250 frivillige og 1.000 musikere på ventelisten, stopper Start! Frederiksberg heller ikke her. De er allerede i dialog med kommunen om endnu flere lokaler omkring Frederiksbjerg Hospital. Beslutningerne ligger dog lidt ude i fremtiden, fortæller Peter Møller, der i øjeblikket har travlt med at arrangere den næste række af koncerter for kommunens borgere.

Forrige artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Næste artikel Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.